JM 1ST APPROACH

Gå til hovedindhold »

Velkommen

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Du er her:

Tips og opkrifter

Tips om olivenolie, pesto, pasta og meget mere

Kære Kunde
Hvis du selv har nogle gode opskrifter eller tips til vore produkter, er du meget velkommen til at skrive en mail om det på mail@rusticana.dk
 

Kyllingebryst med Ursinis egen basilikum pesto (Pestato nostro di basilico) og parmaskinke:

Rens kyllingebrysterne for hinder og lav en vandret lomme i hver. 
Fyld dette med Ursinis egen basilikum pesto og evt hakkede soltørrede tomater i ekstra jomfru olivenolie (I Pomodori secchi delle Piane del Sangro). 
Krydres med presset hvidløg, salt og peber og hvert bryst dækkes med parmaskinke eller lignende (almindeligt bacon kan også bruges). 
Ovnsteges ved 200 grader i ca 15-20 min. 
Salat, stegte kartofler eller lignende serveres til.                              
Klik for større billede  ---->

Kyllingebryst med basilikum pesto

Pangasiusfileter med Sort trøffelcreme med vilde svampe (Pestato di Tartufo nere e funghi misti):

I et ildfast fad lægges det ønskede antal pangasius fileter, krydres med salt og peber og smøres med Sort trøffelcreme med vilde svampe.
Ovnsteges (dækket med staniol i begyndelsen) i ca 20. min ved 200 grader afhængigt af portionens størrelse. 
Tilbehør eftersom hvad man lyster.                                                
Klik for større billede  ---->

Pangasiusfileter med Sort trøffelcreme

Hurtige spagetti retter

Kog den portion spagetti du ønsker og bland den afdryppede spagetti med et par skefulde sort trøffelcreme med vilde svampe (Pestato di Tartufo nere e funghi misti), der er rørt op i en lille skål med lidt god Ekstra jomfru olivenolie. Drys derefter friskrevet parmasan på, før den serveres.
 

Ursinis egen pesto (Pestato nostro di basilico)

kan bruges i stedet for trøffelcreme. Rør et par skefulde pesto op i en lille skål og bland det med Citron olivenolie, i stedet for ekstra jomfru olivenolie.
 

Carpaccio:

Tyndt skåret rå laks (få evt. fiskehandleren til at skære laksen) lægges på et fad og overhældes med Citron olivenolie, dækkes med film og stilles i køleskab et par timer. Tag den ud i god tid før den skal spises, så den ikke er for kold og anret forretten på tallerkner på en bund af rucolasalat og pynt med friskhøvlet parmasan. Sæt en flaske Citron olivenolie på bordet så man kan hælde lidt ekstra på.
I stedet for laks kan anvendes tyndt skåret oksekød.
 

Grillet eller stegt laks:

Hvis man har grillet eller stegt et stykke laks, smager det helt vidunderligt lige inden serveringen at komme lidt Sort oliven pasta (Pestato di olive nere ”Leccino”) på.
 

Grillet eller stegt bøf:

Her kan man ligeledes komme Sort oliven pasta (Pestato di olive nere ”Leccino”) på, men sort trøffelcreme med vilde svampe (Pestato di Tartufo nere e funghi misti) eller Creme af rørhattesvampe (Pestato di funghi porcini) sætter sandelig også prikken over ièt
 

Grillet svinemørbrad:

Tag en mørbrad, afpuds den og flæk den på langs, men skær den ikke helt igennem. Fold den ud så den bliver flad. Der smøres Ursinis egen pesto (Pestato nostro di basilico) på og oven på pestoen lægges tynde skiver parmaskinke, som sættes fast med kødnåle. Møbraden grilles først på selve kødsiden og vendes til sidst så parmaskinken bliver sprød.
 

TIPS til julen:

En færdig stegt and eller andebryst bliver absolut ikke ringere af at man hælder lidt Appelsin olivenolie over inden serveringen.
Desuden er Appelsin olivenolie fantastisk over rødkålssalat, samt meget anvendelig i bagværk, som smags tilsætter
 
mail: rusticana@youmail.dk | Azaleavej 42 | 2000 Frederiksberg | Tlf: 36 16 27 47 | CVR. 34 00 75 27